Aars Renseanlæg sparer 30 procent af strømmen

Efter mange års målrettet indsats med elbesparelser bruger Aars Renseanlæg hele 30 procent mindre strøm end landsgennemsnittet, målt i kWh/PE. Men det får ikke medarbejderne til at hvile på laurbærrene – de lægger planer for endnu flere elbesparelser i fremtiden. Elsparefonden og DANVA har belønnet deres seneste handlingsplan med en elsparekurv.

I Vesthimmerland, mellem Aars og Halkjær Bredning i Limfjorden, løber Halkjær Å. Den er ganske smal med lille vandføring, og plante- og dyrelivet er meget sårbart over for forurening. Derfor er der store krav til, at renseprocessen er effektiv på Aars Renseanlæg, som leder det rensede vand direkte ud i åen. Samtidig ønsker driftsleder Poul Vejen og hans medarbejdere ikke at bruge mere strøm til renseprocessen end højst nødvendigt. Aars Renseanlæg har derfor arbejdet målrettet med energieffektivisering i snart et årti, og er blandt andet blevet præmieret for deres handlingsplan for elbesparelser af DANVA og Elsparefonden.

Kortlægning er forudsætning for besparelser

Elforbruget på Aars Renseanlæg er i dag mere end 1/3 lavere end landsgennemsnittet – Aars Renseanlæg forbruger kun 29 kWh/PE, mens landsgennemsnittet er 45 kWh/PE, ifølge rådgivningsvirksomheden DHI’s tal. Arbejdet startede for alvor i år 2000, da Aars Kommune og to andre kommuner påbegyndte et projekt, hvor alt elforbrug på vandforsyningerne blev registreret og kortlagt.

”Et ingeniørfirma kom ud og målte effekten på alle vores pumper, og på baggrund af deres rapport har vi løbende set på, hvor vi kan hente besparelser på strømforbruget. På den måde har vi optimeret vores processer rigtig godt i de senere år,” fortæller Poul Vejen.

Store besparelser ved elektronisk styring

Aars Renseanlæg har især hentet store besparelser ved at montere frekvensomformere på indløbssnekkepumperne og DIMS-styring på procestankene.

DIMS (Dynamic Integrated Monitoring System) er et elektronisk styresystem, der henter informationer fra forskellige målepunkter i anlægget og regulerer processerne ud fra det – f.eks. ved at skrue op eller ned for en pumpe, så den aldrig bruger mere strøm end nødvendigt. Poul Vejen fortæller, at DIMS-styringen på procestankene sparer Aars Renseanlæg for 250.000 kWh om året.

”Før DIMS-styringen ville du helt sikkert kunne se større udsving i vores elforbrug. I dag styres processen gennem anlægget uden store belastningsudsving på den biologiske del, og det betyder et meget mere stabilt forbrug fra år til år,” fortæller Poul Vejen.

Med den elpris uden moms og afgift, som anlægget betaler (0,70 kr. pr. kWh), betyder DIMS-styringen alene, at Aars Renseanlæg sparer 175.000 kroner på elregningen hvert år. Styringen kostede 950.000 kroner at etablere i år 2000, så elbesparelserne havde betalt investeringen hjem allerede i 2006, og har siden da været ren besparelse. Samtidig betyder elbesparelsen, at atmosfæren spares for 125 tons CO2 hvert år (Kilde: Energistyrelsens energistatistik).

”Vi har desuden sat frekvensomformere på vores indløbssnekkepumper, så de er reguleret efter flow i stedet for at køre på fuld kraft hele tiden. Vi fjerner det samme vand, men med mindre strøm. Elbesparelsen varierer efter vandbelastningen fra oplandet, så vi sparer mellem 30 og 70 procent af det elforbrug, som pumperne brugte før frekvensomformerne blev monteret. I gennemsnit er det omkring 60 procent,” vurderer Poul Vejen.

Frekvensomformerne blev monteret i februar måned i år, efter at Aars Rensningsanlæg i januar havde fået en elsparekurv fra Elsparefonden som anerkendelse for deres handlingsplan for elbesparelser. Poul Vejen udarbejdede handlingsplanen efter en workshop med Elsparefonden i november 2008, og frekvensomformerne var netop et af planens tre punkter.

Flere elbesparelser i fremtiden

To af handlingsplanens tre punkter har Aars Renseanlæg endnu ikke kunnet gennemføre, men Poul Vejen og hans kolleger følger løbende op, inden for de økonomiske rammer, anlægget har til investeringer. Det næste projekt bliver optimering i procestankene hvor vi i dag har monteret ilt-, nitrat-, ammoniums- og tørstofmålere.

”Den biologiske renseproces er jo afhængig af ilt, og kan vi styre processen bedre efter ammonium, nitrat og tørstof, kan her være meget strøm at spare, fordi overfladebelufterne er nogle store maskiner, med motorer på i alt 344 kW,” fortæller Poul Vejen.

Poul Vejen og hans kolleger afventer lige nu erfaringer fra Løgstør Renseanlæg, hvor man netop har etableret DIMS-styring efter ammonium-sætpunkt, før de sætter processen i gang i Aars.

Slamspejlsmåler giver mere energieffektiv omrøring

Det sidste punkt i handlingsplanen, som Poul Vejen og hans kolleger planlægger at realisere så hurtigt som muligt, er at få monteret en slamspejlsmåler i procestankene. Dét kan hjælpe til en mere nøjagtig justering af omrørerne, som kører i intervaldrift, når der fjernes nitrat fra spildevandet – 5 minutters omrøring og 20 minutters pause. Men de nuværende intervaller er fastlagt efter øjemål og kan justeres endnu mere nøjagtigt, når anlægget får monteret en slamspejlsmåler i procestankene.

Aars Renseanlæg har allerede tidligere reduceret omrørernes elforbrug ved at udskifte større motorer med mindre. Der er i alt syv omrørere i procestankene på anlægget, og i 2004 udskiftede Poul Vejen og hans kolleger de fire omrørere på 11 kW med nye på 4 kW, og året efter erstattede de tre på 7,5 kW med 4 kW. Udskiftningerne sparer 46.000 kWh om året, vurderer Poul Vejen. Det svarer til 32.000 kroner om året og 23 tons CO2. Med en investering på 350.000 kroner vil de nye pumper altså have betalt sig selv på 11 år.

”Aars Renseanlæg er opført i 1976, så nogle gange er der desværre vedligeholdelse og forbedringer, der er mere presserende at få gennemført end elbesparelser. Men vi når langt, fordi medarbejderne interesserer sig for det. Vi taler meget om elbesparelser på anlægget, og der kommer ofte nye ideer på bordet,” slutter Poul Vejen.