Driftsforhold

Hold dine trykledninger rene

Spildevand indeholder mange partikler (f.eks. sand og småsten), der kan aflejre sig på bunden af trykledningen. Det indeholder også masser af organisk stof, som forskellige mikroorganismer anvender som føde. Mikroorganismerne flytter simpelthen ind i trykledningen, hvor de slår sig ned på rørvæggen. Det er det vi kender som kloakhud. Både de aflejrede partikler i bunden af ledningen og kloakhuden er med til at øge ”friktionen” i trykledningen. Det betyder igen, at det dynamiske modtryk, Hdyn og energiforbruget stiger. 

Hvor meget ”friktion” belægningerne bidrager med, kan ses i nedenstående skema.  

Ruhed 0,1 mm (nye rør) 0,3 mm 1 mm 3 mm
Modstand 5,8 mvs 7 mvs 9,5 mvs 13,7 mvs

Aflejringer og belægninger gør også rørets tværsnitsareal mindre, så vandet presses igennem ledningen med højere hastighed. Ved en tilstrækkelig høj vandhastighed i ledningen, rykkes aflejringer og belægninger løse og føres med vandet videre frem i trykledningen.

Trykledning

Der opstår altså en ligevægt som betyder, at vandet bliver flyttet som det skal, selv om det bruger mere energi end nødvendigt. Dette er hverdagen i de fleste trykledninger landet over, men sådan behøver det ikke at være.

I mange pumpestationer er det muligt at afsende ”rensegrise” igennem trykledningen. Enten fra afsendestationer eller ved at afmontere ventiler. Rensegrise sendes igennem trykledningen ved hjælp af pumpetrykket og samles op i oppumpningsbrønden. Det er vigtigt, at den ikke fortsætter i en eventuel gravitationsledning, som i så fald vil blive blokeret.

Rensegrise kan fås i mange størrelser, udformninger og hårdheder. Forhør dig hos leverandøren hvilken type, der er bedst at anvende til den aktuelle station.

Det sker meget sjældent, at en rensegris sætter sig fast i trykledningen. Pumpetrykket vil i løbet af kort tid trykke grisen videre i trykledningen. Det er dog muligt at indsætte en sender i grisen, så den kan spores oppe fra terrænet. 

Undgå luftlommer i trykledningen

Det er dyrt at pumpe luft. Luftlommer i trykledningen skal derfor undgås.
Luft i trykledningen kan fremkomme ved at:

  • Pumperne suger luft med, hvis sumpniveauet pumpes for langt ned
  • Tilløbsforholdene i sumpen gør, at der ”piskes” luft ind i vandet
  • Luft suges ind igennem utætte samlinger i trykledningen ved pumpestop (vakuum ved trykstød)
  • Spildevandet i trykledningen afgiver gasser

De mange små luftbobler samles i trykledningens højdepunkter og kan vanskeligt pumpes videre. Det er derfor væsentligt, at trykledningen er anlagt med så få toppunkter som muligt, og at der i de lokale toppunkter er mulighed for at udlufte trykledningen igennem ventiler (manuelle eller automatiske).

Automatiske udluftere har det med at ”sætte sig fast”. Hvis der er monteret automatiske udluftere i toppunkterne, skal disse kontrolleres med jævne mellemrum. Det er en god idé at indsætte denne tilbagevendende opgave i driftskalenderen.

Hvis det ikke er muligt at udlufte toppunkterne, kan en rensegris nogle gange løse problemet midlertidigt.
Luftlommer i trykledning

På ovenstående tegning er vist, hvorfor det koster ekstra energi at pumpe luftlommer. I stedet for kun at skulle pumpe vandet fra pumpesump til oppumningsbrønd, skal pumpen løfte vandet ”op over” hver enkelt luftlomme. Det betyder, at den løftehøjde, som pumpen skal overvinde, er meget større, end hvis der ikke var luftlommer i ledningen. 

Luftlommerne - og dermed modtrykket - kan blive så store, at pumpen ikke har kapacitet til at få flyttet noget vand overhovedet. 

Reducer antallet af starter

Det koster energi at:

  • Starte pumpen  
  • Accelerere vandet  
  • Opbygge tryk

I en 1000 meter lang trykledning med en indvendig diameter på 200 mm befinder der sig mere end 30 tons vand, som skal accelereres op i fart. Det koster meget energi, og det er kun en lille del af det der vindes igen ved, at vandet forsætter sin ”drift”, når pumpen stoppes. Størstedelen går tabt som trykstød, når pumpen stoppes.

Sædvanligvis er energiforbruget til starter 5-10% af det samlede forbrug, men der er set eksempler på, at op til 40% af energien bruges til starter. Det er hovedsagelig pumpestationer med store pumper og en lille sump, der bruger meget energi til starter.

Dette energispild er det samme uanset, om pumpen kører i kortere eller længere tid. Ved at regulere pumpernes kapacitet så den passer bedre med tilløbet af vand, opnås længere driftstider, færre starter og mindre energiforbrug.

Figuren herunder viser antallet af driftstimer og starter pr. dag på en pumpestation. Denne pumpestation gik over til frekvensomformerdrift i juni 2005. Bemærk det konstant lave antal starter i 2. halvår 2005 sammenlignet med de 2 foregående år.

Herning Bæk´toftvej, 2003-2005
Ud over at det koster energi at starte en pumpe, så belaster starten også rørsystemet med trykstød og det elektriske system med store strømme. Så der er flere gode grunde til at holde antallet af starter nede.