Spar på lyset

Energiforbruget til belysning i pumpestationerne er meget lille, hvis lyset bliver slukket, når stationen forlades. Hvis man ofte glemmer at slukke lyset, kan der opsættes bevægelsesfølere i stationen, der automatisk slukker lyset efter en tid.

Mange stationer har også lys installeret i pumpesumpen, og hvor afbryderen er opsat i teknikrum / pumperum. Der er derfor risiko for, at lyset ikke bliver slukket efter endt inspektion. For at sikre at lyset slukkes, kan der indsættes en timer på afbryderen, som automatisk slukker lyset efter f.eks. 15 minutter.