Som beskrevet i afsnit 5 ”Tjek tilstanden i pumpesystemet”, kan man ved at sammenligne disse med tidligere data, få oplysning om begyndende uregelmæssigheder i pumpedriften.
Mange af disse data kan også bruges til at kortlægge, hvilke muligheder der er for at opnå energibesparelser. Det er først og fremmest data om
der kan anvendes til dette. Oftest er der kun oplysninger om daglig driftstid og antal starter, der bliver registreret.
For at kunne udnytte disse driftsdata, skal de være tilgængelige. Det er ikke nok, at man kun kan se dagens eller månedens data. For at få fuldt udbytte af dem skal man have data for en længere periode, så man kan se udviklingen og variationen i pumpestationens drift. Dette kræver, at det centrale overvågningsanlæg er i stand til at lagre disse datamængder, og at de kan kaldes frem, når som helst. Det skal derfor være sat op til at
Data kan bruges til at lave nøgletal. F.eks. hvor mange driftstimer eller starter pumperne sædvanligvis bør have. Hvis det viser sig, at pumperne overskrider nøgletallet, eller at den ene kører mere end den anden, tyder det på, at der er ved at opstå fejl på pumpestationen. En fejl der ellers først vil blive opdaget ved en alarm.
Ved at bruge data til at fremstille grafer over de sidste par år, er det muligt at danne sig et billede af, hvor stor indsivningen er i oplandet (se afsnit 5.6 ”Uvedkommende vand”) og bruge dette, hvis man overvejer kloaksaneringer.
De historiske data kan også anvendes til at se, hvor meget ”overkapacitet” pumperne har. Denne oplysning kan bruges, hvis man overvejer at skifte pumper eller at frekvensregulere pumperne.
Oplysninger om pumpestationens elforbrug er meget vigtig i forbindelse med energibesparelser. Du skal vide, hvad du har brugt, før du kan vide, hvad du har sparet. Data om pumpestationernes elforbrug kommer ikke altid ”hjem” til overvågningsanlægget sammen med de øvrige driftsdata. Disse oplysninger aflæses oftest manuelt ude på stationen, når der alligevel er tilsyn, eller når elregningen kommer fra elforsyningsselskabet.
Ved at sammenligne elforbruget med antallet af driftstimer kan man få et nøgletal for, hvor meget energi der bruges pr. pumpedriftstime. Selv om der er andre ”elforbrugere” på pumpestationen (varme, ventilation osv.), giver det alligevel mulighed for at se, hvis elforbruget stiger, uden at det umiddelbart kan forklares.
Jo oftere man får oplysninger om elforbruget, des større er mulighederne for at opdage en sådan stigning i forbruget.