Energikortlægning af forsyningen

Hvis man ønsker at arbejde seriøst med energibesparelser for vandforsyningen som helhed, er det en god ide at starte med at udføre en kortlægning af, hvor i vandforsyningen energien bruges.Energikortlægningen viser, hvordan elforbruget fordeler sig på anvendelser, og dermed får man et billede af, hvor de største besparelsesmuligheder ligger. Der er under fanen "Cases" givet eksempler på energikortlægning hos Odense Vandselskab.

Energikortlægning kan opdeles i to hovedområder, produktion og distribution som det f.eks. gøres i DANVAs Benchmarking tal, herunder kan foretages en mere deltaljeret underopdeling af energiforbruget, i de trin vandet skal igennem fra indvinding til forbruger.

Elforbruget på drikkevandsområdet, 2006

Tabellen er hentet fra DANVAs benchmarking rapport 2007, som 51 vandforsyninger bidrager frivilligt til. Rapporten kan downloades på www.bessy.dk/java/viewReportYears.do

Ud fra energikortlægningen er det muligt at lave en prioriteret handlingsplan for de økonomiske og energimæssige besparelser der identificeres.

Det vil altid være fornuftigt at starte med de ”nemme” og billigste besparelser, og derefter udføre mere krævende projekter, evt. i forbindelse med anden vedligeholdelse og renovering.

Vandforsyningen kan for eksempel have en generel målsætning om at der ved udskiftning og nyetablering af anlæg skal vælges energirigtige løsninger. Således at der ved anskaffelse af nye komponenter, omlægning af driften osv. altid laves en analyse af hvilken konsekvens det har for energiforbruget. Indarbejdes målsætningen om energirigtige løsninger i beslutningstagningen vil vandforsyningen løbende blive mere energirigtig.

En systematisk opstilling af de enkelte komponenter åbner ofte op for en masse spørgsmål vedrørende driften og indstillingen af processerne - f.eks.

  • Hvorfor kører den pumpe hele tiden?
  • Hvorfor er der installeret en alt for stor motor, når det halve kunne være nok?

Kortlægningen giver desuden mulighed for senere at dokumentere besparelser. Det behøver ikke være vanskeligt at kortlægge elforbruget, men det kan tage nogen tid. Det drejer sig om følgende:

  • Installeret effekt er i kW (står som regel på mærkepladen)
  • Anslå det årlige antal driftstimer
  • Anslå den gennemsnitlige belastning, hvis der er tale om elmotorer eller andet udstyr, hvor belastningen kan variere over tid
  • Udregne det årlige elforbrug (kW*timer*belastningsfaktor).

Energikortlægningen skal være så detaljeret som overhovedet muligt, og helst helt ned på de enkelte processer og el-forbrugende enheder. Ved kortlægning af forbruget kan man anvende en række forskellige datakilder til at skaffe sig oplysninger om installeret effekt, driftstider, m.m.:

  • Totalforbruget på elselskabets afregningsmåler(e)
  • Anlæggets egne lister over el-forbrugende udstyr
  • SRO anlæggets information om driftstider og belastning
  • Bimålere af elforbrug
  • Timetællere
  • Datablade fra leverandører
  • Spotmålinger på udvalgt udstyr og processer

 

Brug dine driftsdata

Langt de fleste vandforsyninger har et veludbygget SRO anlæg, hvor der opsamles data og alarmer fra driften af alle de el-forbrugende komponenter. Dvs. de fleste er i besiddelse af oplysninger om vandforsyningens drift og tilstand her og nu, samt en mængde historiske data.

Som beskrevet under fanen ”Udpumpning” kan man ved at sammenligne nutidige data med tidligere data få oplysninger om begyndende uregelmæssigheder i pumpedriften.

Mange af disse data kan også bruges til at kortlægge, hvilke muligheder der er for at opnå energibesparelser. Det er først og fremmest data om:

  • Daglig driftstid
  • Antal starter
  • Elforbrug på enkeltkomponenter samt sum
  • Pumpede vandmængder (flow)
  • Trykmålinger
  • Samtidig drift af flere pumper
  • Vandstandsniveau i beholdere og boringer

For at kunne udnytte disse driftsdata, skal de være tilgængelige. Det er ikke nok, at man kun kan se dagens eller månedens data. For at få fuldt udbytte af data skal man have data for en længere periode, så man kan se udviklingen og variationen i f.eks. udpumpningsanlæggets drift (ofte over flere år). Dette kræver, at det centrale overvågningsanlæg er i stand til at lagre disse datamængder, og at de kan kaldes frem, når som helst. Det skal derfor være sat op til at

  • gemme data som dagsdata
  • gemme data i mindst 3 år
  • du selv kan hente og bearbejde disse data (data er tilgængelige i digital form)

Data kan bruges til at lave nøgletal. F.eks. hvor mange driftstimer eller starter bør pumperne sædvanligvis have?. Hvis det viser sig, at pumperne overskrider nøgletallet, eller at den ene kører mere end den anden, tyder det på, at der er ved at opstå fejl på pumpeanlægget. En fejl der ellers først ville blive opdaget ved en alarm.

Ved at bruge data til at fremstille grafer og nøgletal over de sidste par år, er det muligt at danne sig et billede af udviklingen i nøgletal, samt evt. indsætte grænser for hvornår det kan ”betale sig” at handle.

De historiske data kan også anvendes til at se, hvor meget ”overkapacitet” pumperne har. Denne oplysning kan bruges, hvis man overvejer at skifte pumper eller at frekvensregulere pumperne.

Oplysninger om vandforsyningens elforbrug er meget vigtig i forbindelse med energibesparelser. Du skal vide, hvad du har brugt, før du kan vide, hvad du har sparet. Data om vandforsyningens elforbrug kommer ikke altid ”hjem” til overvågningsanlægget sammen med de øvrige driftsdata. Disse oplysninger aflæses oftest manuelt ved de enkelte anlægsdele, når der alligevel er tilsyn, eller når elregningen kommer fra elforsyningsselskabet.

Ved at sammenligne elforbruget med antallet af driftstimer på f.eks. en indvindingsboring, kan man få et nøgletal for, hvor meget energi der bruges pr. pumpedriftstime. Dermed kan man følge med i, om der sker en stigning i elforbruget.

Jo oftere man får oplysninger om elforbruget, des større er mulighederne for at opdage en stigning i forbruget.