• Forside
• Idé
• Mere viden
• Kontakt

Renseanlæg

• Kortlægning
• Potentiale
• Proces
• Udstyr
• Cases
• Værktøjer
  • EFOR model
  • Måling og overvågning af energiforbrug og procesparametre
  • Energiledelse og energistyring
  • Model for opnåelse af varige elbesparelser
  • Downloads og links
• Download og links

Model for opnåelse af varige elbesparelser

Når varige elbesparelser skal sikres, er der fire centrale elementer:

• Fokus på og midler til løsning af opgaven
• Sikring af motivation for indsatsen
• Inddragelse af medarbejdere og aktører
• Synliggørelse af resultater.

Fokus, motivation og inddragelse - politikere, forvaltning, medarbejdere og brugere

Energibesparelser kræver ofte investeringer og dermed bevillinger. Det kræver igen, at der i den kommunale forvaltning og hos politikerne er fokus på og vilje til at spare på energien. Hvis der ikke er tilstrækkelig politisk fokus og vilje, bør der arbejdes på, at der kommer det. Nedenfor er der givet et forslag til, hvordan indsatsen kan gribes an.

Kommunernes landsforening har undersøgt barrierer for energibesparelser i kommuner. En kortfattet sammenfatning af undersøgelsens resultater kan hentes her. Hele slutrapporten kan hentes her.

Motivationen blandt medarbejderne fremmes, hvis der af den institution, som sparer, kan disponeres frit over en del af de opnåede besparelser, i stedet for at det hele havner i kommunekassen. Et eksempel på incitamentsordning er givet nedenfor.
Indsatsen for energibesparelser i kommuner bør sættes ind på to niveauer: På overordnet kommunalt niveau og ude på den enkelte institution.
Den ideelle indsats på kommunalt niveau

Få byrådet eller økonomiudvalget i kommunen til at vedtage en principbeslutning om en indsats for at fremme energibesparelser med følgende indhold:

• Der afsættes penge i budgettet - eller gives bemyndigelse til 3. parts finansiering - svarende til mindst 5% af kommunens samlede årlige udgift til el og varme
• Pengene lægges i en kommunal energipulje, så der er let adgang til finansiering af investeringer i energibesparelser. Institutionerne tilbagebetaler pengene over en årrække med en del af besparelsen. Københavns Amt har i flere år haft en sådan ordning
• Der udpeges en kommunal energiansvarlig i forvaltningen, hvis der ikke er en sådan
• Alle projekter med en simpel tilbagebetalingstid på mindre end 7 år skal gennemføres umiddelbart, med mindre særlige forhold taler imod en sådan investering
• Der indføres en ordning i kommunen, der betyder at institutionerne kan beholde en del af den gevinst, der opnås ved energibesparelser. Ordningen giver institutionerne et incitament til at spare. Hvis der er lånt penge i energifonden, anvendes en del af den årlige besparelse til afdrag på lånet fra den kommunale energifond (Ledøje-Smørum Kommune har en sådan ordning, der er beskrevet nedenfor)
• Der indføres central energistyring, d.v.s. løbende registrering af energiforbruget i kommunale ejendomme og sammenligning med tidligere forbrug og sammenlignelige institutioner. Hensigten er at kunne reagere hurtigt ved pludselig stigning i forbruget
• Der udarbejdes en konkret handlingsplan for indsatsen med specifikke projektforslag. Brug de lovpligtige ELO rapporter og energiforsyningsselskabernes gennemgange af kommunale ejendomme som grundlag for udarbejdelse af planen
• (Et eksempel på et indhold og oversigtsskema i en sådan plan er gengivet nedenfor)
• Ved projektering af ny- eller ombygninger anlægges en totaløkonomisk betragtning, d.v.s. at det er de samlede investerings- og driftsomkostninger for en given periode, der bruges til at sammenligne og vurdere de forskellige investeringsmuligheder
• Kommunen tilmeldes Elsparefondens A-klub med henblik på konsekvent indkøb af energieffektivt elektrisk udstyr
• Ved køb af vinduer vælges altid ruder med U-værdi mindre end eller lig med 1,3
• Ved køb af naturgaskedler til nybyggeri vælges kondenserende kedler, der afhængig af driftsbetingelser har 10-15% bedre virkningsgrad end almindelige naturgaskedler (røg-gasvarme udnyttes). I eksisterende byggeri skal udskiftning til kondenserende kedler overvejes nærmere, idet der kan være ekstra udgifter til ændringer af varmesystemet
• Kommunen deltager i konkurrencen "Årets Elsparekommune", der giver kortlægning af elforbruget, fremmer opmærksomheden om elforbruget og giver detaljerede nøgletal for alle kommunale ejendomme, som kan bruges i arbejdet for at identificere indsatsområder
• Der indføres regelmæssige eftersyn og vedligeholdelse af alle kommunale ventilationsanlæg samt årlig kontrol af, at driftstider er indstillet korrekt, og at flowmængde reguleres efter behov
• Resultaterne af indsatsen for energibesparelser synliggøres hver måned i personaleblade, på Intranet, på opslagstavler, m.m., så alle jævnligt bliver mindet om indsatsen, og kan se at det betaler sig (forhåbentlig)
• Der laves en permanent side på kommunens hjemmeside med energispareråd og beskrivelse af gode energispare-cases i kommunen.  

Den ideelle indsats på den enkelte institution

• Udpeg en energiansvarlig i institutionen
• Registrér energiforbruget på månedsbasis. Opsæt evt. bimålere, så udvalgte områder kan overvåges. Sammenlign forbruget med tilsvarende måned sidste år og med tilsvarende institutioner i kommunen og andre kommuner
• Inddrag medarbejderne i arbejdet for energibesparelser - både for at sikre motivation, men også for at få alle gode idéer frem i lyset
• Motiver for en indsats ved at oplyse, at besparelser kan disponeres af institutionen
• Sæt fokus på at sikre energirigtig adfærd blandt medarbejdere og brugere: Husk at slukke lys og udstyr, der ikke er brug for
• Når motivation og fokus på energispareindsatsen skal fastholdes, er det vigtigt at synliggøre effekten af indsatsen for at spare på energien. Synliggør hver måned resultatet af indsatsen – udarbejd nøgletal og sammenlign månedens forbrug med den tilsvarende måned året før.

Brug evt. muligheden for at følge elforbruget helt ned på timeniveau, således som man kan i DONG Energys område, hvis man bruger over 100.000 kWh. Det er let en gang om måneden at lave en oversigt, der viser forrige måneds elforbrug sammenlignet med forbruget i den tilsvarende måned tidligere år, og også at udregne relevante nøgletal - for eksempel kWh/PE og kWh/m³.

Et eksempel på sammenligning måned for måned af udviklingen i elforbruget på Måløv Renseanlæg kan ses herunder:
 

Incitamentsordning i Ledøje-Smørum Kommune

Ledøje-Smørum Kommune har på varmesiden en incitamentsordning, der belønner institutioner, der gør en indsats for at spare på varmen. Ordningen baserer sig på en EDB beregningsmodel fra Statens Byggeforskningsinstitut, der kan beregne bygningers teoretiske varmebehov.

Beregningen tager højde for følgende faktorer:

• Opvarmet etageareal, herunder opvarmet kælder, benyttet tagrum, m.v.
• Opbygning af ydervægge, gulv, tag, facadevinduer og ovenlys
• Brugsmønster af f.eks. ventilationsanlæg og bygningers brugstid
• Temperaturvalg
• Eventuel ydre- og indre gratisvarme.

Hvis der er et mindre forbrug end beregnet, godskrives institutionen for 75% af besparelsen, der kan anvendes til andre formål efter institutionens eget valg. Ved merforbrug ”afregnes” til kommunen med samme 75% i indeværende år. Beløbet skal i så fald hentes fra andre af de konti, der er indeholdt i budgetrammen.

Eksempel på kommunal energiplan baseret på ELO rapporter m.m.

Nedenfor er gengivet uddrag af et oplæg til en kommunal handlingsplan på energiområdet.

Baggrund

Dette oplæg til en kommunal handlingsplan for energibesparelser tager udgangspunkt i ELO rapporter fra store kommunale ejendomme. ELO rapporterne indeholder en række forslag til energibesparende foranstaltninger.

Besparelsesforslag i ELO rapporter

Tabellen nedenfor indeholder besparelsesforslagene i ELO rapporterne for 5 kommunale ejendomme. Tilbagebetalingstiden er defineret som Investering/besparelse. Prioriteringen er defineret som Investering/besparelse /levetid.