På Hillerød Centralrenseanlæg (HCR) er der krav om efterbeluftning af det rensede spildevand inden udledning i Pøle Å. Kravet stilles af Hillerød Kommune og Frederiksborg Amt for at sikre højt iltindhold i spildevandet. Kravet til iltindholdet er min. 50% mætning, men styringen er sat til at sikre 70% mætning af hensyn til recipienten Pøle Å, der med en begrænset vandføring, kan have fordel af at modtage det mere iltede vand. Beluftningen styres af iltmålinger i en prøvetagningsbrønd i afløbet.
Iltningen sker i en efterbeluftningstank udstyret med bundbeluftere, der forsynes fra en kompressor. Fra efterbeluftningstanken falder vandet ca. 1,5 meter ned ad en simpel iltningstrappe inden udløb i Pøle Å. Gennemgangen af energiforbruget på HCR viste, at efterbeluftningen udgør 10-15% af anlæggets samlede elforbrug svarende til ca. 200.000 kWh/år. Det er relativt me-get, så projektets parter gik derfor i gang med at undersøge forholdene omkring det høje elforbrug til iltning nærmere.
HCR har efterfiltrering af spildevandet. Fødevandet kommer fra efterklaringstankene, hvor iltindholdet er lavt, 0-2 mg/l. Filtreringen sker i tromlefiltre, der fyldes med vand på indersiden, mens de kører langsomt rundt. Filtrene tilbageholder de sidste rester af partikler, bl.a. fosfor. Trykfaldet over filterdugen driver det filtrerede vand til afløbet. Når trykfaldet bliver for stort, spules filtrerne rene.
Enkelte iltmålinger efter filtrene og før efterbeluftningstanken, som blev udført med håndholdt iltmåler den 16. juni 2004, viste et iltindhold på ca. 6,5 mg/l uden spuling af filtre og ca. 7,5 mg/l under spuling af filtre. Udetemperaturen var den dag 14?C, så det svarer til iltkoncentration på 65% mætning uden spuling og 75% mætning med spuling. Udlederkravet på 50% kunne således overholdes uden efterbeluftning, og det sty-ringsmæssige krav på 70% blev næsten også overholdt.
Efterbeluftningen var i drift den dag, der måltes. Efter gennemgangen viste det sig, at en fejl i styringen af efterbeluftningen har været medvirkende til at, at der er blevet iltet mere end nødvendigt. Styringen er nu bragt til at fungere efter hensigten, og det vil formentlig spare en del af de 200.000 kWh, der årligt bruges på efterbeluftning.
Efteriltning kan ikke uden videre undlades, da det er et krav fra myndighederne. DHI har foreslået HCR, at der over en periode gennemføres et måleprogram med henblik på at belyse efteriltningens effekt og betydning for Pøle Å. Det foreslås, at der udføres målinger både med og uden efteriltning, så virkningen af efteriltningen kan kortlægges.
Hvis det viser sig, at efteriltningens effekt er minimal eller uden betydning, er der grundlag for at bede amtet og kommunen om at lempe kravet til efteriltning.
Iltkoncentrationen i vand varierer med temperaturen som angivet på figuren nedenfor.

Iltmætningen i rent vand, lufttryk 760 mmHg. Den nederste røde kurve viser kravværdien, som anlægget skal overholde i henhold til udlederkravene for renseanlægget. Den midterste viser koncentrationen ved 70% mætning, som før efterbeluftningen var bedre eller af samme størrelsesorden på grund af iltningen i efterfiltreringsenheden (lodret blå streg ved 14° C).
Flowdiagram for anlægget kan hentes her.