På Måløv Renseanlæg var der i et blandekammer installeret en omrører, der blandede returslam, spildevand og fældningskemikalier.
Omrøreren var på 5 kW og kørte konstant 365 dage om året med 955 r/min. Der var ofte fejl på omrøreren, da der satte sig materiale på bladene som gav ubalance, og heraf utætte akseltætninger. Omrøreren blev renoveret mindst en gang årligt.
Efter en gennemgang af markedet for alternativer, fandt vi en omrører af andet fabrikat. Omrøreren er på kun 1,5 kW og kører med 150 r/min.
Den nye omrører sparer renseanlægget for ca. 30.000 kWh årligt. Samtidigt har den langsomme omrøring givet en bedre opblanding og et minimalt antal driftstop, da omrøreren ikke er så følsom overfor materiale på bladene. Bladene udformet sådan, at eventuelt materiale glider af i stedet for at hænger fast på omrørerbladene. Omrøreren har derfor kun været stoppet ved de årlige eftersyn.
Efter disse erfaringer er samtlige ”gamle” omrørere udskiftet til langsomtgående (i alt 5 stk.) og den anslåede årlige elbesparelse er på ca. 150.000 kWh. Vedligeholdsudgifterne er faldet med 70 %, og der er færre driftstop.
Situationsplan for renseanlægget kan hentes her.