Ventilation
På renseanlæg anvendes ventilation især i bygninger med slambehandling for at bort-skaffe farlige gasser. Anlæggene kører derfor som regel i døgndrift.
Her er nogle enkle spareråd:
- Kontroller at styringen virker og er indstillet korrekt
- Kontroller at luftmængden svarer til netop det nødvendige niveau
- Nedregulering af ventilatorernes ydelse bør ske med frekvensstyring eller flerhastighedsmotor - ikke med spjæld eller ledeskovle
- Brug energieffektive spareventilatorer - undgå F-hjul, d.v.s. ventilatorer med fremadkrummede skovle. Se mere her
- Brug sparemotorer. Se mere her
- Benyt energieffektivt remtræk - tandremme og remskiver med diameter på mindst 150 mm
- Brug punktventilation i stedet for eller som supplement til almen ventilation
- Genvind varme/kulde i udsugningsluften med varmeveksler
- Sørg for regelmæssig service på ventilationsanlæggene.
Ved udskiftning eller projektering af nye ventilationsanlæg bør der blandt andet lægges vægt på følgende elbesparende krav til anlægget:
- Automatisk behovsstyring af luftmængden - f.eks. trinløs med frekvensomformer
- Brug punktventilation i stedet for eller som supplement til almen ventilation
- Varmegenvinding med høj virkningsgrad
- Vælg en energieffektiv ventilator - se her
- Vælg sparemotorer - se mere her
- Reduktion af tryktab i bøjninger og indløb - f.eks. med ledeskovle
- Dimensionering af kanaler og aggregater rigeligt store
Brug i øvrigt vejledningen om energibevidst projektering af ventilationsanlæg her.