Centrifugalpumper er den mest anvendte type pumper til transport af spildevand. Centrifugalpumpers fordel er, at de ikke kræver så meget plads som snekkepumper.
Afhængig af hvor store mængder faststoffer der er i spildevandet anvendes enten kanalhjulspumpe eller fristrømspumpe.
Totalvirkningsgraden for kanalhjulspumper er 50-70%, mens fristrømspumpens virkningsgrad kun er 20-40%. Fordelen ved fristrømspumpen er, at den er næsten tilstopningsfri. Ulempen ved centrifugalpumper er, at de kræver mere vedligeholdelse end snekkepumper.
Den mest anvendte type er mellemtryks kanalhjulspumpe, der udgør ca. 70-80% af centrifugalpumper på renseanlæg. Fristrømspumpers andel udgør ca. 10%.
Derfor: Hvis en fristrømspumpe kan erstattes med en kanalhjulspumpe, så skift p.g.a. den bedre virkningsgrad.
Når man vil spare på pumpning, er det vigtigt at være klar over, at når spildevandets hastighed halveres, bliver den friktionsbestemte del af energibehovet reduceret til kun 1/4.
Det er langt mere energiøkonomisk at lade centrifugalpumper arbejde kontinuerligt ved lav hastighed fremfor i kortere intervaller ved høj hastighed. Med andre ord: Pump langsomt.