Boringen

Afsænkningen af vandspejlet under pumpning er i nogle vandindvindingsboringer anseelig, og den kan have væsentlig betydning for såvel energiforbruget til pumpning som den vandmængde, der kan indvindes fra en boring. Afsænkningen afhænger af boringens virkningsgrad, der typisk påvirkes af følgende forhold:

  • Formation og boringsydelse
  • Boremetode
  • Boremudderets beskaffenhed (for forskellige typer af skylleboringer)
  • Filtertype, filterdimensionering og dimensionering af gruskastning
  • Renpumpning og oparbejdning af boringen
  • Regenerering af boringen

Boringens virkningsgrad

Boringens virkningsgrad er forholdet mellem den aktuelle specifikke kapacitet og en teoretisk bestemt optimal specifik kapacitet, der beregnes ud fra kendskab til de vandførende lags hydrauliske parametre. Virkningsgraden er altså et udtryk for det tryktab, der kan være ved vandets strømning gennem gruskastning og filtersætning. Hvis afsænkningen ved pumpningen er større end beregnet, og dermed den specifikke kapacitet mindre end beregnet, er boringens virkningsgrad under 100 %.

I denne tekst vil vi fokusere på de to sidstnævnte punkter.

Renpumpning og oparbejdning af boringen

I Danmark udføres oftest kun en simpel renpumpning af en ny boring, som standarden foreskriver. Som regel udføres dog en trinvis pumpning med gradvist forøget ydelse. Der foreligger mange undersøgelser, der viser, at andre metoder er mere effektive til oparbejdning af boringer og dermed forøgelse af deres virkningsgrader. Fælles for de fleste af disse metoder er, at vandstrømningen til boringen ind imellem vendes, således at strømningen er fra boringen og ud mod formationen.

Til oparbejdning af en boring, der er tilstoppet med bentonit fra boremudder eller med naturligt ler fra boreprocessen, kan der anvendes polyfosfater, som hjælper med at løsne lerpartiklerne. I Danmark anvendes der generelt polyfosfat af typen natrium hexametafosfat.

Regenerering af boringen

Mange vandindvindingsboringer viser med tiden faldende virkningsgrad, hovedsageligt som følge af udfældninger eller tilstopning med partikler. Der foreligger adskillige danske artikler om regenerering af boringer. Der angives følgende tommelfingerregler for, hvornår en regenerering er nødvendig:

  • Regenerering bør iværksættes, inden den specifikke kapacitet for bo-ringer er faldet 25 % - ellers stiger udgiften til regenerering uforholdsmæssigt
  • Regenerering er typisk nødvendigt for hver 2-5 år for boringer filtersat i sand og grus samt for hver 6-12 år for kalkboringer.

Dansk praksis er meget forskellig fra vandforsyning til vandforsyning. Nogle vandforsyninger udfører regenerering regelmæssigt, mens andre afventer tegn på, at boringens virkningsgrad er faldet. Endelig er der en del vandforsyninger, hvor der generelt ikke udføres regenerering.

Der er igangsat en landsdækkende erfaringsopsamling under DANVA's F&U midler, som skal bidrage med en metode for Cost-Benefit analyse af regenerering af boringer.

Under fanen "Cases" findes der et eksempel på boringsoptimering samt en mere detaljeret beskrivelse.

Ved udarbejdelse af simple moniteringsprogrammer er det muligt at følge udviklingen af boringens specifikke ydelse og dermed også registrere, hvis virkningsgraden falder.