Drift og styring

Drift

Der kan være ganske betragtelige energibesparelser at finde ved at optimere den daglige drift af vandværket. Nedenstående er givet en række eksempler på driftsjusteringer som bør overvejes hvis det er muligt.

Natsænkning af tryk og flow

  • Det undersøges om der kan indsættes en mindre ”nat” pumpe som anvendes til natforbruget og nattryk. Den lille pumpe skal have bedre virkningsgrad end den almindelige pumpe når den reguleres ned.

Beholderstyring

  • Det undersøges om rentvandsbeholdervoluminet kan udnyttes bedre. Ved anvendelse af niveautransmittere og en moderne styring kan start og stop niveauer i beholderne ændres over døgnet, så der sikres en god udskiftning af vandet i rentvandsbeholderne, samtidig med at belastningen på kildepladsen nedsættes.

Spar på varmen

  • Den el, der bruges til varme er dyrere end den, der bruges til pumperne og resten af bygværkernes drift. Det skyldes, at der er lagt ekstra afgifter på el, der bruges til varme. Det er dog langt fra altid, at der er behov for at tilføre varme til bygværkerne. De vigtigste grunde til at opvarme bygværkerne er, at forhindre frost og kondens samt at have varmt vand til hånd-vask og mandskabsfaciliteter.

Frostsikring

  • Frost forekommer sædvanligvis kun i trykforøgere og råvandsstationer over terræn. Det vil sige, at der sjældent er grund til at frostsikre nedgravede trykforøgere og råvandsstationer. For at holde de overjordiske bygværker frostfri er det tilstrækkeligt, at varmepanelets termostat står på 4-5 grader. Hvis termostaten står højere, er det spild af penge. Ofte opvarmes trykforøgere til 15-18 grader. Der spares ca. 5 % for hver grad, temperaturen sænkes. Det er klart, at selv en smule isolering der holder på varmen fra komponenterne kan være en fordel. Hvis det af pladsmæssige hensyn er muligt, kan trykforøgerstationen og råvandsstationen isoleres.

Ventiler

  • Almindelige håndbetjente skyde-, butterfly- og kugleventiler mv. kan ”rykke” sig en smule, når de udsættes for vibrationer og trykstød. De kan derfor stå og lukke sig stille og rolig over tid. Det er derfor en god vane at tjekke, at alle ventiler står som de skal og samtidig motionere disse så vidt det er muligt.

Belysning

Energiforbruget til belysning i bygværker, trykforøgere og råvandsstationer er meget lille, hvis lyset bliver slukket, når stationen forlades. Derimod kan der være betragtelige udgifter til belysning af bygninger og vandtårne. Der sker en udvikling i øjeblikket, hvor der findes alternative belysningskilder, f. eks. er der lavet forsøg med belysning af vandtårne via LED projektører - se Case TRE-FOR vedr. udskiftning af belysning til LED

Kompressordrift

Kompressorer laver trykluft, som anvendes til flere forskellige funktioner f.eks.:

  • Luftdrevne (pneumatiske) ventiler
  • Vedligeholdelse af luft / vandspejl i hydroforer (vindkedler)
  • Iltning i trykfilteranlæg

Trykluft er en nem men også dyr måde at overføre kraft på. Man bør derfor altid overveje, om det er muligt at erstatte trykluftsdrevne komponenter med f.eks. direkte motordrev.

Generelt gælder det for trykluft, at kompressortrykket skal holdes så lavt som muligt. Der er ingen grund til at presse luften sammen med 10 bars tryk, hvis der kun er behov for 5 bar til at drive ventilerne. Man sparer 7-8 % energi for hver bar, man nedsætter trykket med.

Det er vigtigt at holde trykluftsystemet tæt. Et hul i en trykluftledning på 1 mm betyder et ekstra elforbrug på 1500-5000 kWh om året. Jo højere tryk, des dyrere er det. Man skal være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at høre utætheder, fordi lyden ligger uden for vores høreområde. Der findes specielle måleinstrumenter, der er beregnet til at finde disse lækager.

Hvis man vil vide, hvor meget af elforbruget der går til kompressordriften, kan man (på store kompressorer) aflæse timetælleren de næste gange, der er tilsyn og derefter gange det med det kW-forbrug, der står på kompressorens mærkeplade. På små anlæg (230 Volt) kan der indsættes en energimåler.