Ledningsnettet

Ledningsnettet indeholder en række muligheder for at spare energi. En af de primære ting der bør være fokus på er lækagereduktion på ledningsnettet, spildt vand er lig med spildt energi. 

Fælles for fokusområder på ledningsnettet er at jo bedre oplysninger vandforsyningen har om ledningsnettets og komponenternes placering, alder, type og formål des lettere er arbejdet med energibesparelser på ledningsnettet.

Kontraventiler

Hvis en kontraventil er utæt, løber vandet fra trykledningen tilbage igennem pumpen til beholderen eller en lavere trykzone. Pumpen skal derfor bruge energi på at pumpe det samme vand flere gange. En indikator på utætte kontraventiler kan være, at antallet af driftstimer på pumpen forøges eller, at der er forskel på pumpernes driftstimer (hvis de alternerer).

Hvis kontraventilen ikke åbner helt, når pumpen kører, stiger trykket i tryk-ledningen, og pumpens kapacitet falder. Den skal derfor bruge mere energi til at pumpe den samme mængde vand.

Kuglen i kuglekontraventiler kan med tiden miste gummibelægningen på grund af slid og stød. Hvis først gummiet mangler, slides ventilsædet hurtigt.

Det er en god idé at foretage et regelmæssigt tilsyn af kontraventilerne for at sikre, at pakningsmateriale og sæde er rent og helt, eller at tjekke funktionen af kontraventilen med kontrollerbare prøvehaner ”bag” kontraventilen.

Reduktion af luftlommer

Det er dyrt at pumpe luft. Luftlommer i trykledningsnettet skal derfor undgås. Luft i trykledningen kan fremkomme ved at:

De mange små luftbobler samles i trykledningens højdepunkter og kan vanskeligt pumpes videre. Det er derfor væsentligt, at trykledningen er anlagt med så få toppunkter som muligt, og at der i de lokale toppunkter er mulighed for at udlufte trykledningen igennem ventiler (manuelle eller automatiske).

Automatiske udluftere har det med at ”sætte sig fast”. Hvis der er monteret automatiske udluftere i toppunkterne, skal disse kontrolleres med jævne mellemrum. Det er en god idé at indsætte denne tilbagevendende opgave i driftskalenderen.

Hvis det ikke er muligt at udlufte toppunkterne, kan en rensegris nogle gange løse problemet midlertidigt.

Figuren illustrerer den øgede modstand der er for pumpeanlægget, hvis der er luftlommer i trykledningen.

På ovenstående tegning er vist, hvorfor det koster ekstra energi at pumpe luftlommer. I stedet for kun at skulle pumpe vandet fra eksempelvis rentvandsbeholder til vandtårn, skal pumpen løfte vandet ”op over” hver enkelt luftlomme. Det betyder, at den løftehøjde, som pumpen skal overvinde, er meget større, end hvis der ikke var luftlommer i ledningen.

Luftlommerne - og dermed modtrykket - kan blive så stort, at pumpen ikke har kapacitet til at få flyttet noget vand overhovedet. 

Lækagereduktion

Da det koster energi at indvinde, behandle og distribuere vand, er der naturligt nok energi at spare ved at sikre, at lækagetabet på ledningsnettet er et minimum.

Anvendes et eksempel fra DANVAs Benchmarking med et samlet registreret tab m.v. på 12,3 mio. m³ i 2006 og et gennemsnits elforbrug på 0,5 kWh/m³, anvendes der ca. 6,15 mio. kWh svarende til 2,6 % af det samlede energi-forbrug til vand, der tabes årligt hos de 51 forsyninger, der er med i benchmarking 2006.

Et hul på ca. 5 mm vil ved et tryk på 5 bar give 11.500 m³/år svarende til et energiforbrug på 5.750 kWh pr. år.

 

Læs mere under råvandsledninger