Udpumpningsanlæg
Udpumpningsanlægget på vandværket er sammen med råvandspumperne en af de største energiforbrugere i vandforsyningen. Ligesom ved andre pumper afhænger energiforbruget af hvilket tryk og flow pumpeanlægget er dimensioneret til, samt hvilken virkningsgrad pumpeanlægget har.
Der er mange vandværker som gennem de seneste år har oplevet et faldende vandforbrug og nu står med et udpumpningsanlæg der er dimensioneret til et større vandforbrug end det aktuelt er. Reduktion af energiforbruget til udpumpning kan f. eks. ske ved at:
- Arbejde med styringen af udpumpningsanlægget herunder frekvensregulering
- Arbejde med sænkning af udpumpningstrykket ved f.eks. opdeling af ledningsnettet i trykzoner.
- Udskifte pumpeanlægget til mere energirigtige pumper med bedre virkningsgrad ved den aktuelle driftsform.
- Sikre optimale forhold for pumpedriften, dvs. undgå luftlommer, høj ruhed i ledninger osv.